Indoor triple

Godt nytår!

Så er invitationen til vores indendørs triple stævne klar. Vi håber at der møder ligeså mange op (eller flere) som ved sidste års stævne.

Klubmesterskab i triple

Så er klubbens første klubmesterskab i triple afholdt. Det var en rigtig hyggelig dag med smil i lange baner (som det jo tydeligt ses på billedet) og vejret var med os hele dagen.

Vinderne blev: Susanne Bak Laursen, Maj-Britt Jensen og Jonas Kristensen

Bøgeskovs turneringsudvalg takker for en rigtig dejlig dag!

DGI forårsturnering

Tillykke med det fine resultat, i DGI´s forårsturnering, hvor alle 3 Bøgeskov hold,
sluttede i hver deres pulje, på første pladsen, super godt gået.

Tavlen er nu visket ren, og der er fundet nye modstandere til vores hold i efterårsturneringen.

Tak for en god indsats i forårsturneringen, glæder mig til at vi ses til efterårsturneringen.


God sommer, ses på banerne

Afsluttende pujespil i Vinterturneringen

Puljevinder i 4. og sidste runde.


Holdet har kæmpet sig til nogle flotte sejre i holdkampene. I puljen møder vores hold Hvirring, Føvling og Le Petit. De vinder alle 3 holdkampe, og er derved sikker 1'er efter en dejlig dag i drivhuset. Stort tillykke med placeringen.

Nye grise =)

Det er nu muligt at købe disse flotte-flotte grise for 15kr stykket.

Inden længe, så kommer 2. sending, og der vil der være lyserøde grise imellem også.

Bøgeskov spillere på de danske landshold

Under de seneste træningssamlinger for landsholdstrupperne har landstræneren udtaget de 4 spillere, som skal ud og forsvare de danske farver i år.

 
I juniortruppen er Camilla udtaget til VM, som afvikles sidst i august i Frankrig. Camilla er udtaget sammen med Michael fra Gribskov, Julius fra Starmaster og Daniel fra Tappernøje.
 
I åben række er Jonas udtaget til EM, som afholdes i oktober i Italien. Jonas er udtages sammen med Lasse, Morten Per og Daniel, alle fra Hedebo. 
 
De ønskes alle alt mulig held og lykke på deres færd, og håber de nyder dagene i landsholdtrøjerne.

DM 2013

Efter et veloverstået DM med rigtig mange oplevelser, står vi som klub bag mange gode oplevelser på grusbanerne bag Brabrand hallen. Onsdag aften startede ud med Kaspers rekordforsøg på den halve time. Som tilskuer var det en fantastisk oplevelse, og Kaspers resultat blev
Skud i alt på de 30 minutter                                   527
Antal ramte                                                          417
Heraf carreau                                                       65
 
Efter de 500 skud havde han ramt 367, hvoraf 56 af dem var carreau'er. Et rigtig fint resultat, men ikke helt nok til at slå hans egen rekord eller den danske. Dog skal det nævnes, at Kasper i år lavede flere carreau'er end for 2 år siden, hvor han også prøvede at slå den danske rekord.
 
Torsdag stod det på singler, og her fik Bøgeskov en flot guldmedalje i juniorrækken, hvor Camilla vandt.
 
Fredag var det mix-double, hvor Kasper vinder en rigtig flot guldmedalje sammen med makkeren Line Hjort fra Høng.
 
Lørdag var det ud i kongedisciplinen, hvis man kan kalde DM i triple det, her vinder Kasper igen en flot guldmedalje sammen med makkerne Lars Slot og Sune Vig fra hhv. Nykøbing og Hedebo. I damerækken får Lykke en rigtig flot guldmedalje med hjem sammen med makkerne Belinda Svensson fra Nordfalster og Anne Maria Bigum fra Brabrand. Derudover får Thea og Anni en fin sølvmedalje sammen med Bente Kristiansen fra Horsens. Endvidere får Camilla og Helena en flot guldmedalje i juniorrækken.
 
Søndag, og DM's sidste dag blev der kæmpet i double. Her vinder Kasper og Teddy en flot flot guldmedalje hjem. Jonas vinder en flot bronze medalje sammen med Dennis Steffensen. I juniorrækken kæmper Camilla og makkeren Julius en rigtig flot sølvmedalje hjem. I damerækken er der flotte bronzemedaljer til Anni og Bente Kristiansen fra Horsens og til Thea og Anne Marie Bigum fra Brabrand.
 
Alt i alt må vi sige, at det har været et godt medaljeår for Bøgeskov, vi har fået 14 medaljer med hjem, hvor 7 af dem er af guld. STORT TILLYKKE til alle medaljetagerne.
 
Billeder af alle vindere kan ses her:

Bøgeskov er repræsenteret ved VM i Marseille

Kasper er blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved det kommende VM i Marseille. Kasper skal sammen med Morten, Morten og Daniel kæmpe om en god placering ved VM. Vi hepper herhjemme fra.

Sølvmedaljer og oprykning til 2.Division

En spændende weekend udspillede sig, da Bøgeskovs 2.hold var i Tune og spille oprykningsspil for de bedste hold fra Danmarksserien. Holdet kæmpede bravt 3 holdkampe en regnfuld lørdag. Da dagens sidste sejr var i hus stor det klart, at oprykningen var hjemme. Store stolte smil var der på læberne, da vi alle var samlet omkring aftensmaden.
Søndag skulle der spilles om medaljer, for en 4.plads var ikke nok. I morgenkampen imod Nykøbing spilles der uafgjort, hvilket ender med en sejr til Bøgeskov på scoren af de i alt otte spillede kampe. Så gælder det finalen, og det er imod Tributor, som ellers gav øretæver ud dagen før...og desværre fik de også lov at trække sig sejrrigt ud af finalen. Men Bøgeskov er bestemt stolte af deres sølvmedaljer.

Stort tillykke til hold 2.

Kasper er Danmarks bedste skytte 2012!

Danmarksmesterskabet i præcisionsskydning i åben række blev vundet af Kasper på en dejlig solrig dag i Høng. Flere af klubbens spillere var repræsenteret, men nåede desværre ikke præmierækkerne.

Et stort tillykke til Kasper.

Bøgeskov repræsenteret ved veteran EM

I lørdags d. 24 matrs spillede Bent Sindberg sig til en fornem Landsholdsplads for veteraner og skal allerede her på lørdag d. 31 marts spille landskamp mod Sverige.
Han spiller på hold sammen med et andet Bøgeskovmedlem nemlig Harry fra Horsens og Einar og Erna fra Vestfyn.
 
Det er et meget flot resultat og stort tillykke til Bent, Harry, Einar og Erna.

Pressemeddelse uge 2 2012

Følgende er sendt til lokale dagblade



Alt imens det meste af Danmark har siddet lunt hjemme i stuerne i ly af vind og regn, har en gruppe af Bøgeskov Petanqueklubs medlemmer været aktive i vores fine drivhus, hvor der er lagt nyt underlag ud på samtlige 13 baner. Det er et rigtig fint stykke arbejde, som hele klubben er rigtig glade for.

I den kommende weekend, helt præcis lørdag d. 14. Januar, skal Bøgeskovs 3 hold ud og afprøve formen efter en veloverstået juleferie. Der skal spilles sidste runde i puljespillet i vinterturneringen VECK under Dansk Petanque Forbund, hvor klubbens hold har deltaget. Efter puljespillet vil der være finalespil i forskellige rangeringer. Målsætningen for Bøgeskovs hold 1 må være at vinde de sidste tre kampe i puljen. Derved er de ubesejrede og har klart kvalificeret sig til en plads i slutspillet, hvor de 4 bedste hold på landsplan kæmper om den eftertragtede plads i Europa Cuppen i 2012. Bøgeskovs 2 andre hold spiller på de istandsatte baner i Sahl, hvor der spilles om vigtige point til det afgørende slutspil. Det bliver meget spændende at følge disse kampe også.

Som altid er vi glade for tilskuere, så læg endelig vejen forbi vores indendørsbaner på Kløservejen 16, Sahl, Bjerringbro

 

Viborg sportsmestre 2011

3 af klubbens medlemmer var oppe på scenen i Tinghallen for at blive fejret som sportsmestre i Viborg kommune. Derudover var vores formand Teddy Laursen oppe at blive hædret som leder af klubben da Viborg kommune var udnævnt til årets sports kommune i 2011

Fra venstre til højre:
Thea Fihl, Lykke Maria Larsen og Camilla Nielsen

Link til beskrivelse af arrangementet:
http://viborgidraetsraad.dk/?id=blog&news=10954

Rekord til Guinness Rekordbog

24 timers petanque.

Fra lørdag d. 19 juni 1999 kl. 12.00 til søndag d. 20 juni 1999 kl. 12.00, spillede Ole Kristensen og Poul S. Hansen mod Egon Jensen og Peter Ellekær Hansen, alle Bøgeskov petanqueklub, i et 24 timers rekordforsøg. Der blev spillet på Grundejerforeningen Bøgeskov's petanquebaner på det grønne område på Sønderbro. De af klubbens medlemmer der ikke spillede, hjalp til på alle mulige måder bla. madlavning, registrering af forsøget, vedligehold af banerne, sidst men ikke mindst opbakning og støtte til de 4 spillere. Rekorden blev efterfølgende optaget i Guinness Rekordbog, og kan bla. ses i Guinness World Records 2002 ( Guinness Rekordbog 2002 ) side 280, sport: bolde og kugler.

Følgende resultater blev opnået i de 24 timer.

Effektiv spilletid = 22 timer 34 minutter
Pauser = 86 minutter
Pausesnit pr. time = 3 minutter 34 sekunder 8/10
Antal spil = 47 kampe
Antal kast = 5.307 kugler
Kast snit pr. kamp = 112,9 kugler
Hold 1 (Egon & Peter) score ialt = 556 point (snit 11,8 pr. kamp)
Hold 2. (Ole & Poul) score ialt = 340 point (snit 7,2 pr. kamp)
Score ialt = 896 point (snit 19 pr. kamp)
Fanny'er = 5 ialt (Hold 1 = 2 gange, Hold 2 = 3 gange)
Kastede kilo ialt = 3.714,9 kg. ( 928,7 kg. pr. spiller)
(gennemsnitlig kuglevægt = 700 gr.) 
Tilbagelagt aftand på de 24 timer = 31,5 km. (målt på Peter vha. skridttæller)